Hvad er migræne?
Migræne er en af de mest udbredte hovedpinesygdomme.
Migræne kommer i anfald, som typisk både medfører hovedpine og følgesymptomer som kvalme og lyd- og lysfølsomhed. Selvom migræne kan være meget smertefuldt og generende, er der intet, der tyder på, at migræne forårsager skader på hjernen.
Migræne rammer oftest yngre kvinder i den erhvervsaktive alder. Mange med migræne får deres første anfald som yngre voksne.
Børn kan også have migræne. Mange vokser heldigvis fra det, men hos nogen fortsætter migræne ind i voksenalderen. Tendensen er, at migræne aftager med alderen. Hos en del forsvinder migrænen helt.
Migræne med aura
En tredjedel af alle med migræne har aura. Det betyder, at man i forbindelse med hovedpinen kan have symptomer som syns, -føle, -eller taleforstyrrelser.
Hvordan opleves migræne?
Migræne er en kraftig hovedpine, som kommer i anfald, og som typisk har flere følgesymptomer udover hovedpinen.
Hovedpinen opleves oftest som en pulserende eller dunkende smerte. Oftest sidder smerten i den ene side af hovedet, men det er ikke usædvanligt, at migrænen skifter side eller er dobbeltsidig.
Det kan være forskelligt, hvor længe et migræneanfald varer: et anfald kan vare fra få timer og op til tre døgn.
Det kan også variere, hvor længe der går mellem anfaldene. Det betyder, at man kan have en periode, hvor ens migræneanfald bliver flere, kommer oftere og er mere intense. I andre perioder kan migrænen aftage, så der går længere tid mellem anfaldene.
Andre symptomer end hovedpine
De fleste oplever andre symptomer end blot smerterne, når de har et migræneanfald.
Det er typisk kvalme eller opkastning samt overfølsomhed for lyd og lys.
Samtidig er det normalt, at smerterne og de andre symptomer bliver værre ved selv let fysisk aktivitet som at gå på trapper, cykle eller binde snørebånd med hovedet ned mod jorden.
Når et migræneanfald rammer, oplever mange, at det er stort set umuligt at foretage sig andet end at vente på, at anfaldet fortager sig igen. Mange vil derfor foretrække at søge til et mørkt rum, hvor de har mulighed for at ligge stille for lukket dør og nedrullede gardiner
Typiske symptomer på migræne
Hovedpine:
- Hovedpineanfald der oftest sidder i den ene side af hovedet
- Hovedpinen er pulserende eller dunkende
- Hovedpineanfald varer 4-72 timer
Andre symptomer:
- Der vil ofte være kvalme eller opkastning
- Skarpt lys eller høje lyde kan forværre hovedpinen
- Hovedpinen forværres ved let fysisk aktivitet
Selv om du har migræne, så behøver du ikke have samtlige nævnte symptomer.
Migræne hos kvinder
Omtrent tre gange så mange kvinder som mænd har migræne. Forskellen bliver tydelig i puberteten, hvor langt flere kvinder oplever migræne. Således har omtrent hver femte kvinde prøvet at have migræne, når de er 20 år gamle.
Mange kvinder oplever, at deres migræne er forbundet til deres menstruationscyklus. Det betyder, at de ofte får migræne i forbindelse med deres menstruation.
Man mener, migræne i forbindelse med menstruation udløses af det fald i det kvindelige kønshormon, østrogen, der sker ved ægløsning.
Den mulige sammenhæng underbygges af, at mange kvinder oplever, deres migræne helt forsvinder efter overgangsalderen, ligesom mange oplever, at de får færre migræneanfald under graviditet. Det skyldes formentlig, at hormonniveauet er mere stabilt under graviditet, hvor menstruation ophører og dermed også de medfølgende fald i hormonniveauet.
Når det gælder brug af p-piller, er det meget individuelt, hvordan den enkelte kvinde med migræne påvirkes: Nogle oplever flere anfald og nogle oplever færre.
Flere hovedpinetyper samtidig
Mange med migræne har både migræne og spændingshovedpine. Det kan være svært at skelne mellem, hvad der er migræne, og hvad der er spændingshovedpine, men nogle typiske forskelle er, at
- migræne i modsætning til spændingshovedpine forværres ved fysisk aktivitet
- migræne ledsages af kvalme, opkastninger og lyd- og lysfølsomhed, det er der som regel ikke ved spændingshovedpine
- migræne er ofte isoleret til den ene side af hovedet, mens spændingshovedpine ofte opleves som et bånd på tværs af hovedet.
Hvis man har mange dage med migræne og andre hovedpinetyper, vil man ofte også have mange dage, hvor man tager smertestillende medicin. I så fald skal man være opmærksom på de anbefalede forbrugsgrænser, så man ikke risikerer at udvikle medicinoverforbrugshovedpine oveni sine øvrige hovedpiner.
Kronisk migræne
Har man kronisk migræne, er det som regel fordi, man har både migræne og spændingshovedpine. Diagnosen kræver, at man har hovedpine mindst 15 dage per måned, hvor minimum otte af dagene skal være dage med migræne
Hvordan opstår migræne?
Mekanismerne bag migræne er ikke klarlagt. Man har dog fundet en række ændringer i hjernen, der ser ud til at ændre sig i forbindelse et migræneanfald. Det er blandt andet ændringer i blodgennemstrømningen (ved migræne med aura) og frigivelsen af forskellige hormoner og signalstoffer som CGRP, der har givet anledning til udviklingen af en række lægemidler.