Mød videnscentret på sociale medier

Mød videnscentret på sociale medier

Nationalt Videnscenter for Hovedpine er på sociale medier for at udbrede viden om hovedpine til så mange som muligt. Se vores principper for sociale medier og hvordan, vi håndterer kommentarer her.

Videnscentret ønsker at sikre, at personer med hovedpine, pårørende og fagpersoner har en nem adgang til relevant og aktuel viden om hovedpine, behandling og nyheder om blandt andet forskning. Derfor er videnscentret til stede på sociale medier med profiler på facebook (med en tilknyttet Instagramprofil til kampagner) og LinkedIn.

Videnscentret ønsker at være synlige og tilgængelige for alle, der har interesse for hovedpine.

Retningslinjer for sociale medier og kommentarer

Vi ønsker en konstruktiv dialog og opfordrer derfor til at holde en god tone i alle indlæg.

Vi kan ikke kommentere på enkeltpersoners behandling eller gå ind i diskussioner om de faglige anbefalinger på hovedpineområdet. Vi henholder os til gældende retningslinjer, referenceprogrammer, klassifikationer og andet, der er udtryk for den vedtagne faglige konsensus. 

Vi deltager i samtaler og besvarer spørgsmål i det omfang, det er muligt, på hverdage i tidsrummet 9-15 og udelukkende for aktuelle opslag. Vi svarer generelt ikke på spørgsmål eller kommentarer til opslag, der er mere end en uge gamle.

Vi tager ikke ansvar for kommentarer, der er lagt op af andre end videnscentret.

Vi forbeholder os ret til at moderere alt indhold på siden, herunder at fjerne og skjule kommentarer, der har karakter af misinformation, er stødende, indeholder personfølsomme oplysninger eller har en grov karakter.

Vi forbeholder os ret til at blokere brugere, der ikke overholder god tone eller retningslinjerne for facebook og LinkedIn.

Har du kommentarer, idéer eller spørgsmål, du ikke kan finde svar på på hjemmesiden, kan du skrive til kontakt@videnomhovedpine.dk

Find os på

facebook

LinkedIn