Ph.d.-afhandling: Molekylet adenosin spiller en rolle i migrænens biologi
Janu Thuraiaiyah, 29 år, har forsket i, hvilken rolle molekylet adenosin spiller for migræne.
Adenosin er et naturligt forekommende molekyle, som kroppen selv laver, og som er livsnødvendigt for mange af kroppens funktioner. Adenosin forekommer som et biprodukt til cellernes energiomsætning, og i hjernen spiller det blandt andet en vigtig rolle i forhold til regulering af søvn.
Man kender endnu ikke alle molekylets funktioner. Men fordi det deler egenskaber med andre migræne-udløsende signalstoffer, kan adenosin være interessant i forhold til hovedpine og migræne.
Hvad har du undersøgt?
I min ph.d.-afhandling har jeg undersøgt, hvorvidt molekylet, adenosin, spiller en rolle i de biologiske processer bag migræne. Der er stadig meget, vi ikke ved om migræne, men vi kan lære meget ved at studere molekyler, der kan udløse migræne.
Der findes allerede noget forskning i adenosin og hovedpine, men formålet med min ph.d.-afhandling var at undersøge, hvorvidt og hvordan adenosin muligvis er med til at udløse et migræneanfald.
Min afhandling bestod af tre studier:
I de første to brugte jeg systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur til at skabe en oversigt over den tidligere forskning om adenosin.
I det tredje studie undersøgte vi adenosins evne til at udløse migræne hos personer med migræne. Dette forsøg blev gennemført på Dansk Hovedpinecenter.
I den første litteraturgennemgang undersøgte vi, hvad man ved om adenosin fra forskningen i dyremodeller. Forskningen viste, at adenosin medvirker til at udvide blodkarrene i hjernen, som vi ved også sker ved migræneanfald. Derudover pegede litteraturen også på, at der også er en sammenhæng til smertesignaler i trigeminusnerven, som er involveret i en lang række hovedpinesygdomme.
Samlet bekræftede det vores hypotese om, at adenosin er involveret i reguleringen af smerte på et molekylært niveau.
Den anden litteraturgennemgang dokumenterede, at adenosin kan udløse hovedpine hos raske personer. Derudover fandt vi, at personer med migræne har mere adenosin i blodet under migræneanfald end når, de ikke har et migræneanfald. Ydermere så vi, at medicin, som øger tilstedeværelsen af adenosin, kan udløse migræne. Hvis denne medicin bruges dagligt, kan det medføre forværring af migrænens intensitet og hyppighed.
I det tredje studie kiggede vi efter den manglende brik i puslespillet, nemlig om adenosin kan udløse migræne og hovedpine hos personer med migræne.
Vi afprøvede derfor en høj dosis af signalstoffet på en række forsøgspersoner: En stor gruppe af forsøgspersonerne fik hovedpine, mens det kun var et mindretal, der fik migræne.
Vi kunne derfor konkludere, at kan give hovedpine, men ikke migræne. Dette på trods af, at adenosin udvidede hjernens blodkar, som vi ellers ser ved migræne.
Hvad er perspektiverne?
Vi har vist, at adenosin spiller en rolle for hovedpine og muligvis også for migræne. Vi ved bare stadig ikke, præcist hvad der sker, og vi er endnu ikke tæt nok på til at forstå adenosins funktion fuldt ud.
Alt i alt er adenosin stadig interessant at undersøge yderligere for at forstå dets relation til migræne og hovedpine.
Et interessant perspektiv er også sammenhængen mellem adenosin og koffein, som vi desværre ikke berørte særlig meget i afhandlingen.
Koffein er nemlig kendetegnet ved, at det blokerer effekterne af adenosin. Dertil kommer, at en del med migræne oplever, at kaffe kan have betydning for deres migræneanfald, men på forskellig vis:
Nogle oplever kaffe som en trigger, andre oplever, at de lettere får migræne, hvis de ikke drikker kaffe og en tredje gruppe har gavn af medikamenter indeholdende koffein til at behandle migrænen med.
Hvordan sammenhængen helt præcist er mellem koffein, adenosin og migræneanfald er spændende, men stadig ikke helt kortlagt. Jeg tror, vi skal have flere detaljer om de forskellige receptorer, adenosin kan binde sig til i celler, før vi kan komme nærmere en forklaring.