Ph.d.-afhandling: Fokus på effekt af lægemidler mod CGRP 

Læge Christopher Kjær Cullum, 36 år, har forsket ved Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup.

Hans afhandling handler om effekterne ved behandling to af de nyere lægemidler mod CGRP, der bruges til at forebygge migræne.

Christopher Kjær Cullums ph.d.-afhandling har titlen: "Real-world efficacy and tolerability of monoclonal antibody therapy targeting CGRP in chronic migraine”.

Hvad har du undersøgt?

Min afhandling består af tre studier.

I det første studie undersøgte jeg tilfredsheden og omkostningerne ved alternative eller ikke- farmakologiske behandlinger for patienter, der lever op til kravene for behandling med lægemidler mod CGRP.

I de to andre studier fulgte jeg patienter med kronisk migræne, der kom i behandling med erenumab og fremanezumab på Dansk Hovedpinecenter. På den måde undersøgte jeg, hvordan lægemidlerne klarer sig i en virkelig patientgruppe, der er mere forskelligartet end den forholdsvist snævre gruppe, der bruges, når man afprøver nye lægemidler, før de sendes på markedet.

Hvad har du fundet ud af?

I det første studie undersøgte jeg hvilke alternative eller ikke- farmakologiske behandlinger, patienter har afprøvet før behandling med et af lægemidlerne mod CGRP.

De mest opsøgte behandlinger var fysioterapi (41 procent), massage (41 procent) og zoneterapi (17 procent). Patienterne havde i gennemsnit havde betalt 1.000 kroner per måned for behandlingerne, men alligevel var deres tilfredshed lav i forhold til den effekt, behandlingerne havde haft på deres migræne.

I de to andre studier undersøgte vi effekt og bivirkninger hos patienter, der fik henholdsvis erenumab i et år og fremanezumab i tre måneder.

Målet for forebyggende behandling mod migræne er, at det skal medføre mindst 30 procent færre dage med migræne. Det opnåede 71% af patienterne, der fik erenumab, og 65% af patienterne, der fik fremanezumab. Det er bedre resultater end tidligere studier af lægemidlerne, men det kan skyldes den metode, vi brugte.

I forhold til bivirkninger så oplevede 73% af patienterne bivirkninger ved erenumab. Den mest udbredte bivirkning var forstoppelse. Blandt patienterne, der fik fremanezumab, oplevede 23% bivirkninger. Der er nogle metodiske forskelle, der gør det svært at sammenligne resultaterne direkte, men det tyder på, at fremanezumab er er bedre i forhold til bivirkninger end erenumab.

Hvad er perspektiverne?

Gennem min ph.d.-afhandling er jeg med til at bekræfte, at de nye lægemidler mod CGRP kan give en markant reduktion i antallet af dage med migræne i mange tilfælde, og at der faktisk er betragtelige forskelle imellem dem. Jeg viste også, at patienter med kronisk migræne ofte har brugt relativt store beløb på ineffektiv ikke-farmakologisk behandling inden de kommer i behandling med et lægemiddel mod CGRP.

Mine resultater kan være en del af grundlaget, når beslutningstagere skal tage stilling til, om og hvordan der gives adgang til lægemidlerne mod CGRP fremover.