Store omkostninger ved utilstrækkelig migrænebehandling

Et nyt studie har undersøgt omkostningerne, når personer med migræne ikke får en behandling, der virker på deres anfald. Det har store omkostninger for samfundet og for den enkelte med migræne, når migrænebehandlingen fejler.
Publiceret

Danske forskere har afdækket de omkostninger, der er forbundet med, at migrænepatienter ophører med triptanbehandling.

Triptaner er den type lægemidler, der anbefales til behandling af migræneanfald, hvis almindeligt smertestillende håndkøbsmedicin ikke har tilstrækkelig effekt.

I artiklen konkluderer forskerne fra Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet Glostrup, at der er forbundet med betydelige omkostninger for samfundet og for den enkelte med migræne, når det ikke lykkes at finde en effektiv behandling af migræneanfaldene:

”Det koster både direkte og indirekte, når vi ikke formår at behandle folk med migræne effektivt med lægemidler. Forsøgsdeltagerne tjener mindre, får flere offentlige ydelser og har også behov for mere behandling i sundhedsvæsenet, når de ikke lykkes med triptanbehandling,” siger forskningsleder, ph.d. Thomas Folkmann Hansen, der er sidsteforfatter på den videnskabelige artikel.

Kort om studiet

Data fra 211.000 voksne danskere, der ophørte med triptanbehandling fra 1998-2019, indgik i studiet.

Deltagerne blev inddelt i tre grupper alt efter, om de stoppede med triptaner efter at have afprøvet en enkelt type (82%), to forskellige typer (14%) eller tre forskellige typer (4%).

De indirekte og direkte omkostninger for de tre grupper blev sammenlignet over en 10 års periode med en kontrolgruppe fra baggrundsbefolkningen.

Færre indtægter og højere udgifter

Studiet viste, at forsøgspersonerne gennemsnitligt tjente mindre (op til 350.000 kroner) og modtog flere sundhedsydelser (opgjort til 90.000 kroner) end kontrolgruppen målt over en 10 års periode.

Studiet fandt også en generelt højere udbetaling af offentlige ydelser til forsøgsdeltagerne (op til omkring 195.000 kroner) sammenlignet med kontrolgruppen. Det tyder på en gennemsnitlig lavere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Fordi der er tale om registerstudier, kan man ikke vide med sikkerhed, om årsagen til de fundne sammenhænge udelukkende er forsøgspersonernes migrænesygdom eller andre forhold også har spillet ind.

Samfundsøkonomisk problem

Styrken i studiet er, at sammenhængene er opgjort over lang tid og blandt mange forsøgsdeltagere. Det gør den overordnede tendens i resultaterne solid, mener Thomas Folkmann Hansen:

”De omkostninger, vi ser for den enkelte patient, der ikke får behandlet sin migræne effektivt, udgør samlet set også er en samfundsøkonomisk udfordring. Derfor betaler det sig at sørge for, at personer med migræne får en effektiv medicinsk behandling for deres anfald,” siger han.

Forskerne peger på, at det er vigtigt, man får afprøvet triptaner tilstrækkeligt i forhold til anbefalingerne, og at der er god adgang til forebyggende behandlinger for dem, der ikke kan bruge triptaner.

Tidligere studier har vist, at flere end 9 ud af 10 med migræne finder en type triptaner, der virker for dem, hvis de afprøver tre forskellige slags. I dag er det blot 10-20 procent af de migrænepatienter, der afprøver triptaner, som indløser mere end en enkelt recept.