Fagligt årsmøde med nordisk fokus

Publiceret
Fredag holdt det faglige selskab, Dansk Hovedpine Selskab, årsmøde med et omfattende videnskabeligt program, debatter og beretninger fra patienter med hovedpine

Der var et særligt nordisk fokus på årsmødet i Dansk Hovedpine Selskab, der blev holdt fredag i Lægeforeningens hovedsæde Domus Medica på Østerbro i København. Det videnskabelige program fokuserede på kliniske erfaringer og fremskridt i de nordiske lande med indlæg fra Danmark, Sverige, Norge og Island.

Patient-perspektivet

Foruden de videnskabelige oplæg hørte deltagerne også beretninger fra patienter med hovedpine. 

Forfatter, dokumentarist Mads Ellesøe holdt oplæg om sine erfaringer med post-traumatisk hovedpine efter en hjernerystelse og forperson Anne Egelund fra Hovedpineforeningen fremlagde visionerne for den nye patientforening og opfordrede til et forstærket samarbejde mellem patientorganisationer og fagfolk.

Tværnordiske erfaringer

Dagens program blev afsluttet med to debatter om organisering af hovedpinebehandlingen i Norge, Sverige, Danmark og Island. Her blev der delt erfaringer og fordele og ulemper ved de forskellige måder, hovedpinebehandlingen er sammensat på i de forskellige lande. 

Professor Dagmar Beier fra Odense Universitetshospital
Forperson Anne Egelund fra Hovedpineforeningen
Forskningsleder Thomas Folkmann Hansen fra Dansk Hovedpinecenter og Københavns Universitet
Det tværnordiske ekspertpanel med professor Larus Gudmundsson, Island, ledende overlæge Lars Bendtsen, Danmark, professor Mattias Linde, Sverige og professor Erling Tronvik, Norge.