Klyngehovedpine belaster arbejdslivet for mange
Et nyt svensk registerstudie har undersøgt, hvordan klyngehovedpine påvirker tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Det viste blandt andet, at personer med klyngehovedpine og samtidig anden sygdom i gennemsnit havde fire gange så mange fraværsdage som personer blot med klyngehovedpine (67 mod 17 fraværsdage).
”Denne information kan hjælpe os til at træffe beslutning om behandlinger, forebyggelse og prognoser,” siger studiets førsteforfatter, ph.d. Caroline Ran fra Karolinska Instituttet i Stockholm i en pressemeddelelse.
Det skal understreges, at studiet tæller fraværsdage som en kombination af både alle typer sygdom og såkaldt ”disability pension”. I Sverige er ”disability pension” ikke tilsvarende den danske førtidspension, men en ydelse, man kan få som langtidssygemeldt helt eller delvist.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Neurology.
Klyngehovedpine en byrde
Selv om de svenske resultater ikke direkte kan sammenlignes med danske forhold, er der ingen tvivl om, at klyngehovedpine er en belastning for mange i deres arbejdsliv. Det siger læge, ph.d. Anja Sofie Petersen fra Rigshospitalet Glostrup:
”Klyngehovedpine er en stor byrde for den enkelte og for samfundet. For dem med kronisk klyngehovedpine angiver to ud af tre, at sygdommen har haft indvirkning på deres arbejdsliv. Det tilsvarende tal for dem med episodisk klyngehovedpine er en ud af fire,” forklarer Anja Sofie Petersen.
Hendes studie blev publiceret i The Journal of Headache and Pain i 2022. Det havde svar fra 400 patienter med klyngehovedpine.
Anne Sofie Petersen understreger, at klyngehovedpinesygdommen kan påvirke mange aspekter af livet:
Omkring 30 procent svarede, at de var afhængige af familie og venner, og nogle havde også fravalgt helt at få børn eller havde fravalgt at få flere børn på grund af deres klyngehovedpine. Det gjaldt for flest i gruppen af patienter med kronisk klyngehovedpine, henholdsvis 8 og 14 procent.
Jobskifte på grund af sygdom
I den del af Anne Sofie Petersens studie, som omhandlede arbejdslivet, var medtaget svar fra 158 patienter, der havde haft klyngehovedpine i højest ti år. Blandt dem angiver hver tredje, at de har skiftet job på grund af klyngehovedpine og hver femte, at de har mistet et job på grund af klyngehovedpine.
”Det er bekymrende,” siger Anja Sofie Petersen.
Hun peger på, at klyngehovedpine kan påvirke patienterne også mellem klyngerne, altså månederne med hovedpineanfald:
”Vi kan se, at mange tilpasser deres liv også mellem klyngerne. De kan for eksempel have angst og ringere søvn eller de kan bekymre sig og sige nej til forfremmelser og opgaver på arbejdet,” forklarer Anja Sofie Petersen.
Mange tilpasser sig
I det hele taget er patienter ofte meget påvirket af sygdommen, uanset om de har episodisk eller kronisk klyngehovedpine. Anja Sofie Petersen mener dog, det er vigtigt at have for øje, at der er stor variation fra patient til patient:
”Jeg har set mange i klinikken, som varetager ansvarsfulde stillinger, selv om de har klyngehovedpine. Der er stor variation, og mange formår at tilpasse sig. Derfor skal man ikke nødvendigvis fravælge en jobansøger med klyngehovedpine, selv om en del, der har det svært, har brug for særlig støtte,” siger Anja Sofie Petersen.
13 procent af de 400 deltagere i studiet var på førtidspension. Næsten to ud af tre angav, at det skyldtes klyngehovedpine.