Medicinrådet anbefaler erenumab til en gruppe af migrænepatienter
Medicinrådet er kommet med sin anbefaling af det nye forebyggende migrænemiddel, erenumab. I anbefalingen lyder det, at erenumab kan tilbydes patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum.

Medicinrådet anbefaler ikke erenumab til patienter med episodisk migræne.
"Kroniske patienter er et mindretal, men også den gruppe, som er sværest at behandle. Vi har manglet et godt behandlingsalternativ til den gruppe, og det får vi nu, og det synes jeg er rigtig positivt," siger Jakob Møller Hansen, leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine, til Sundhedspolitisk Tidsskrift.
Læs mere
Læs hele interviewet med Jakob Møller Hansen i Sundhedspolitisk Tidsskrift