”Mulighederne for at hjælpe er blevet markant bedre”

Migræne er en neurologisk sygdom, som rammer hundredtusindvis af danskere. Men i følge Faisal Mohammad Amin, bestyrelsesmedlem i Dansk Hovedpine Selskab, klinisk lektor i hovedpinesygdomme ved Københavns Universitet og cheflæge for Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Amager og Hvidovre Hospital, er der stadig alt for mange, som ikke bliver diagnosticeret og taget hånd om. Det skyldes blandt andet århundreders stigmatisering og manglende anerkendelse af sygdommens alvor.

”Der er jo et stort tabu omkring migræne, for det er en usynlig lidelse,” siger han.

Migræne har gennem historien desværre været negligeret som en kvindesygdom, og symptomerne er fejlagtigt ofte blevet tilskrevet psykiske eller hormonelle problemer frem for en selvstændig neurologisk sygdom.

Den historiske stigmatisering har fortsat betydning for, hvordan migræne bliver opfattet, selvom vi i dag ved meget mere om sygdommen og behandling af den.

Drukner blandt hovedpinesygdomme

Han peger også på, at sundhedsvæsenet traditionelt har organiseret behandlingen af migræne som én blandt flere hovedpinesygdomme – selv om den har sine egne sygdomsmekanismer, symptomer og behandlingsmuligheder.

”Rent fagligt drukner migræne i en stor pool af hovedpinesygdomme,” siger han og sammenligner med diabetes. Det er ganske vist en hormonsygdom, men den har for længst fået sin egen plads i sundhedsvæsenet med specialiserede diabetesklinikker og diabetescentre.

På samme måde mener han, at migræne bør betragtes som en selvstændig sygdom, der kræver en mere målrettet og specialiseret indsats; gerne egentlige migræneklinikker. Migræne er nemlig ikke alene karakteriseret ved hovedpine. Sygdommen kan også medføre kvalme, synsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, og andre neurologiske symptomer. 

Den samfundsmæssige omkostning

For Faisal Mohammad Amin handler behovet for en styrket indsats ikke kun om at reducere antallet af migrænedage hos den enkelte patient. Det handler også om at se på de samlede konsekvenser af sygdommen for den enkelte og hele samfundet.

”Migræne kan føre til omfattende sygefravær, nedsat arbejdsevne og store begrænsninger i hverdagen. For nogle patienter påvirker sygdommen også deres muligheder for at gennemføre en uddannelse, deltage i familielivet eller få børn. Man bør se på den samfundsmæssige omkostning, patientgruppen har som helhed.” 

Han efterlyser derfor et bredere blik på, hvad en effektiv migrænebehandling kan betyde – ikke kun i form af færre hovedpinedage, men også for patienternes generelle sundhed, funktionsniveau og muligheder for at leve et almindeligt liv.

Helt nye behandlingsmuligheder 

Faisal Mohammad Amin har selv i sin forskning været med til at dokumentere de fysiologiske forandringer, der sker i hjernen under et migræneanfald. Gennem scanninger kunne forskerne påvise forandringer i blodkarrene under migræneanfaldene. For ham illustrerer forskningen, hvor langt forståelsen af migræne som sygdom har flyttet sig.

Moderne forskning har bidraget til at afdække de neurologiske og biologiske mekanismer bag anfaldene, og den viden har samtidig åbnet døren for helt nye behandlingsmuligheder.

Tidligere har migrænebehandling i høj grad været baseret på almindelig smertestillende medicin og forebyggende lægemidler, der oprindeligt er udviklet til andre sygdomme. I dag findes der også lægemidler, som er udviklet specifikt til migræne, og flere nye er i pipeline. Selv om migræne fortsat kan være en alvorlig og stærkt invaliderende sygdom, er mulighederne for at hjælpe patienterne blevet markant bedre, understreger han.

Faisal Mohammad Amin mener, at de nye behandlingsmuligheder bør få os til at gentænke den måde, vi behandler migræne på.  På den ene side ser han et behov for større anerkendelse af migræne som en selvstændig neurologisk sygdom, så flere mennesker med symptomer bliver diagnosticeret og får relevant rådgivning og behandling. På den anden side mener han, at der er behov for at opspore sygdommen tidligt for at kunne forebygge kronificering, da løsningen næppe bare er flere klinikker og mere medicin. Han efterlyser derfor en national migræneplan.

”Hvis vi skal gøre noget for den her patientgruppe, så skal vi tænke stort,” slutter Faisal Mohammad Amin.