Nationalt Videnscenter for Hovedpine videreføres
Publiceret
Bemærk, at denne nyhed er mere end 1 år gammel.
Et bredt flertal i Folketinget har afsat midler til at videnscentret kan fortsætte.
Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne er enige om at afsætte midler til videreførelse af Nationalt Videnscenter for Hovedpine.
Med Finanslov 2022 afsættes der 2 mio. kr. årligt i 2022-2024 til videreførelse af videnscenteret.
Videnscenteret kan derfor fortsætte arbejdet med at understøtte Danmarks førerposition inden for behandling og forskning i migræne og hovedpine.
Videnscenteret arbejder for at samle og udbrede ny viden på området i Danmark. Det sker gennem vidensdeling og -formidling til fagfolk og til patienter, pårørende og den almene befolkning med udgangspunkt i dokumentation og evidensbaseret viden.