Ny retningslinje for ikke-medicinsk behandling af hovedpinesygdomme

National klinisk retningslinje for ikke-medicinsk behandling af hovedpinesygdomme er netop blevet offentliggjort. De faglige anbefalinger dækker migræne og spændingshovedpine.
Publiceret
Bemærk, at denne nyhed er mere end 1 år gammel.

Mange mennesker med hovedpine bruger ikke-medicinsk behandling. Det kan være som supplement til medicinsk behandling eller som et alternativ i tilfælde af bivirkninger og/eller ringe effekt af medicinsk behandling. Det kan også være et ønske om at minimere brugen af medicinsk behandling.

Nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede, faglige anbefalinger, der kan bruges som beslutningsstøtte af sundhedspersonale.

Fysioterapi er en af de ikke-medicinske behandlinger, som patienter med hovedpine bruger.

I retningslinjen for ikke-medicinsk behandling af migræne og spændingshovedpine indgår fem behandlingsområder:

  • Manuelle ledmobiliserende teknikker
  • Superviseret fysisk aktivitet
  • Psykologisk behandling
  • Akupunktur
  • Patientuddannelse (kurser og foredrag om hovedpine)

Svag evidens

For alle de gennemgåede behandlingsområder viser den samlede vurdering, at evidensen er svag til meget svag. Evidens af lavere kvalitet er ikke ensbetydende med manglende effekt, men også kan være et udtryk for metodisk begrænsning (randomiserede studier af ikke-medicinsk behandling er metodisk udfordrende at gennemføre) eller, at mængden af forskning inden for området er begrænset.

Selvom anbefalingerne er svage, giver retningslinjen sundhedspersonale et bedre afsæt for at rådgive patienter omkring ikke-medicinsk behandling, idet der kan tages udgangspunkt i konkret evidens.

Brug for opfølgning

"Mennesker med hovedpine har brug for individualiseret behandling. Det er derfor vigtigt, at der nu er et bedre grundlag for at vurdere flere typer ikke-medicinsk behandling af migræne," siger Jakob Møller Hansen, speciallæge i neurologi og formand for udarbejdelsen af retningslinjen.

De svage anbefalinger understreger vigtigheden af at følge op på effekten af igangsat ikke-medicinsk behandling i samarbejde med patienten under hensyntagen til dennes behov, ressourcer og ønsker.

Retningslinjen er udarbejdet på en bevilling fra Sundhedsstyrelsen og er foretaget i samarbejde med relevante faglige selskaber, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening for at sikre faglighed og relevans. Patientforeningerne på området har også været inddraget.

Læs mere

Om retningslinjerne