Nye risiko-gener for migræne viser potentiale
For første gang har genforskere fundet gener, der er særlige for bestemte typer af migræne.
I det dansk-islandske studie, som har data fra mere end en million deltagere, har forskerne fundet 41 nye risikogener for migræne. Resultaterne bygger videre på tidligere studier fra forskerholdet, der fandt 123 gener med relation til migræne.
”Det er afgørende, at vi nu kan finde endnu flere detaljer, altså gener, i vores analyser af arvemassen, som har med migræne at gøre. Oplysninger som risikoen for migræne, og om en patient har migræne med eller uden aura, kan være data, der kan bruges i fremtidens til at lave nye behandlinger eller afgøre, om en behandling vil virke,” siger forskningsleder, lektor, ph.d. Thomas Folkmann Hansen fra Rigshospitalet.
Studiet, der blandt andet er baseret på forsøgsdeltagere fra Dansk Hovedpinecenter og det Danske Bloddonor studie, er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.
Nye måder at undersøge gener på
De aktuelle resultater er de nyeste i en lang række af undersøgelser af den komplekse genetik bag migræne. Udover at finde de nye gener, har forskerne brugt nye måder at analysere fundene på, og det kan have betydning for forståelse af migræne og dermed også fremtiden:
Forskningslederen fremhæver to specifikke gener, der åbner for en ny måde at bruge de oplysninger om migræne, man kan få ved at analysere gener:
De to gener kan i første omgang vise om, man har risiko for migræne. Men alt efter hvordan generne kommer til udtryk, kan de også vise, om migrænen er med eller uden aura.
Analysen af de to gener kan endda vise om, der er risiko for, at man har den sjældne aura uden migræne.
”I det nye studie er det spændende, at vi kan begynde at se hvilke gener, der er specifikke for, om migrænen er med eller uden aura. Vi nærmer os en forståelse for hvilke gener, der er styrende for selve den synsforstyrrelse, der indgår i migræne med aura, og hvilke, der er specifikke for selve hovedpinen,” forklarer Thomas Folkmann Hansen.
Omtrent hver tredje med migræne har migræne med aura. Aura er betegnelse for en række symptomer som synsforstyrrelser, føleforstyrrelser, forbigående lammelser og talebesvær, der går forud for et migræneanfald.
Flere detaljerede analyser
Hvis forskerne kan blive ved med at øge detaljegraden i analyserne af migrænegener, vil man få et mere præcist indblik i den biologi, der er med til at give migræne, samt hvad der adskiller migræne med og uden aura.
Dette kan muligvis bruges til at forbedre fremtidens migrænebehandling:
”Vi er ikke i mål endnu, men vi håber, at vores opdagelser kan bidrage til, at vi i fremtiden kan finde dem med højere risiko for migræne tidligere. Det vil gøre det muligt at sætte ind med forebyggelse og behandling tidligere end vi kan i dag, og det kan forbedre deres livskvalitet markant,” siger Thomas Folkmann Hansen.
Genanalyser til støtte for behandling
Thomas Folkmann Hansen håber, at bedre kortlægning af de kendte migrænegener og en dybere forståelse af deres muligheder kan kombineres med kliniske afprøvninger.
Det ambitiøse mål er at udvikle brugen af analyser af gener i en grad, så de kan være med til at støtte behandlerne i klinikken, når de skal finde den bedste behandling for den enkelte patient:
”Hvis vi kunne nå dertil, forestiller jeg mig, man hurtigere kunne komme frem til det optimale lægemiddel for den enkelte migrænepatient. Det ville spare tid og besvær og i sidste ende give patienten en bedre livskvalitet,” siger Thomas Folkmann Hansen.
Omkring 500.000 danskere lever med migræne, som er en af verdens mest udbredte neurologiske sygdomme.