Nyt center til grundforskning i migræne vil gå nye veje
Den danske migræneforskning regnes for at være verdensførende. Med oprettelsen af det nye Center for Discoveries in Migraine (CDM) får forskningsmiljøet et yderligere og solidt rygstød.
Center for Discoveries in Migraine skal bedrive grundforskning i migræne og søge efter svar på de mange spørgsmål, der stadig er om mekanismerne bag migræne. Ambitionerne er at finde viden, der kan bruges til udvikling af nye behandlinger mod migræne.
Det forklarer centrets leder, professor Messoud Ashina, som i forvejen er blandt verdens førende migræneforskere.
Unikke muligheder for forskning
Migræne er en af verdens mest udbredte neurologiske sygdomme, som alene i Danmark rammer minimum 1 ud af 10. Sygdommen er stadig i høj grad et mysterium.
”Migræne er en utrolig kompleks neurologisk sygdom. Vi forstår stadig ikke fuldt ud den neurobiologi, der udløser et migræneanfald. Men endnu mere interessant: Hvad stopper et migræneanfald? Vi ved, at langt de fleste migræneanfald varer timer eller dage, men at de som hovedregel går over, selv uden patienten tager medicin. Hvad skyldes det,” spørger professoren:
”Migræne er unik, fordi det er muligt at fremprovokere et anfald under kontrollerede former og derved studere præcist hvad, der sker. Det åbner store forskningsmæssige muligheder for at undersøge migrænens mekanismer i real-time hos patienter. Det kan man ikke med andre hjernesygdomme som epilepsi eller sclerose,” forklarer Messoud Ashina.
Bygger på viden om signalstoffer
Det er ikke mindst de såkaldte provokationsstudier, som har gjort det muligt for danske forskere at finde naturligt forekommende signalstoffer, der udløser migræneanfald.
Ved at blokere disse signalstoffers virkning, har man derfor kunnet udvikle lægemidler mod CGRP (Calcitonin-Gen-Relateret Peptid) og et kommende, som virker mod signalstoffet PACAP (Pituitary Adenylate Cyclase-Activating Polypeptide).
Center for Discoveries in Migraine vil bygge videre på den relativt nye viden om signalstoffer og signaleringsveje i hjernen og søge efter nye neurobiologiske fællesnævnere bag migræne:
”Alle de molekyler, vi ved, kan udløse migræneanfald, medfører samtidig en udvidelse af blodkarrene i hjernen. Vi ønsker at forstå samspillet mellem den blodkarudvidende effekt og den måde, hjernen opfatter smerte ved migræne på, langt bedre,” siger Messoud Ashina.
Fakta om Center for Discoveries in Migraine
- bliver etableret med en bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond på 60 millioner kroner over seks år med mulighed for forlængelse i yderligere fire år.
- forankres organisatorisk i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme i Rigshospitalets Neurocenter
- får base på Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet Glostrup
- har indgået samarbejde med Leiden University Medical Center i Holland, Harvard Medical School i USA og Københavns Universitet.
Dynamisk samarbejde
Centret skal studere de mekanismer, der foregår i cellerne i hjernen og i blodet, altså arbejde med forståelsen af migræne på et molekylært niveau.
Ved at kombinere arbejdet i forskellige forskergrupper med hver sine særlige specialer, kan centret samlet set opnå en stor kapacitet. Derved kan forskellige tilgange med for eksempel skanninger af migrænepatienters hjerner, forsøg med genetisk modificerede rotter og provokationsstudier med at udløse og standse migræneanfald hos patienter kombineres i et dynamisk samarbejde, der krydstester hinandens resultater og teorier.
Centerleder, professor Messoud Ashina, som også leder Nationalt Videnscenter for Hovedpine, siger:
”Ambitionen for Center for Discoveries in Migraine er at forbedre forståelsen af de biologiske mekanismer bag migræneanfald og - vigtigst af alt - bruge den viden til at udvikle nye behandlinger, der kan hjælpe migrænepatienter over hele verden.”
