Årsmøde i Dansk Hovedpine Selskab: En ny æra i migræneforskningen
Årsmødet i Dansk Hovedpine Selskab bød på et omfattende videnskabeligt program, debatter og prisuddeling. Det skete under temaet ”En ny æra i migræne”.
”Vi har i år valgt at sætte fokus på migræne, fordi der lige nu sker en meget spændende udvikling på området. Vi får hele tiden ny viden om sygdommens mekanismer, samtidig med at nye behandlingsmuligheder og kombinationer giver anledning til vigtige faglige diskussioner. Målet er, at den nye viden i sidste ende kommer patienterne til gavn,” sagde professor Dagmar Beier, formand for Dansk Hovedpine Selskab og overlæge.
En rød tråd i årsmødet var translationel forskning – arbejdet med at omsætte viden om sygdommens biologiske mekanismer til bedre forståelse og behandling.
Flere oplæg handlede om, hvordan genetiske data kan give ny indsigt i hovedpinesygdomme. Et eksempel var polygeniske scorer, der sammenfatter mange små genetiske forskelle i ét tal. Scorerne kan bruges til at undersøge, hvorfor migræne rammer mennesker forskelligt, og på sigt måske bidrage til at belyse, hvem der har størst gavn af bestemte behandlinger.
Et andet oplæg gik tæt på signalstoffet CGRP på celle- og vævsniveau og belyste, hvordan den biologiske viden kan forbindes med behandling. Og et indlæg der berørte brugen af såkaldte conditional knockout-mus, hvor bestemte gener kan slås fra i udvalgte celler eller væv. Metoden gør det muligt at undersøge, hvilken rolle generne spiller i de biologiske mekanismer bag migræne.
Tilsammen viste oplæggene, hvordan grundforskning kan åbne for nye spørgsmål og pege på mulige behandlingsmål.
Er botox relevant?
På behandlingsområdet var der fokus på både muligheder og begrænsninger ved de tilgængelige behandlinger. Programmet bød blandt andet på et oplæg med et kritisk syn på anti-CGRP-behandling (prof. Antoinette Maassen van den Brink, Rotterdam), og på hvordan kombinationen af botox og atogepant /CGRP mAbs kan hjælpe nogle migrænepatienter (prof. Anne Hege Aamodt, Oslo).
Botox var desuden omdrejningspunktet for en Oxford-debat, hvor professor Piero Barbanti fra Rom og professor Jan Versijpt fra University Hospital Brussels argumenterede henholdsvis for og imod behandlingens plads i migrænebehandlingen. Debatten belyste, hvilke patienter der fortsat kan have gavn af botox, og understregede betydningen af at tilpasse behandlingen til den enkelte patients situation.
Spørgsmålstegn ved sammenhæng
Årsmødet sluttede med en lecture competition, hvor yngre forskere præsenterede deres arbejde. Rigmor Jensen-prisen for det bedste bidrag gik efter lange overvejelser hos bedømmelseskomitéen til Emilie Schou fra Rigshospitalets Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme.
Hun præsenterede forskning, hvor hun og hendes kolleger satte spørgsmålstegn ved, om migræne med aura direkte kan føre til hjerneiskæmi og dermed et stroke. De har i deres forskning gennemgået de publicerede patienttilfælde, og efter deres vurdering dokumenterede ingen af tilfældene overbevisende, at et migræneanfald havde forårsaget et infarkt. Emilie Schou pegede på, at tilfældene bedre forklares ved, at iskæmi havde udløst bølger af cortical spreading depolarization – CSD – og dermed sekundære auralignende symptomer, end ved at et migræneanfald havde ført til et infarkt. Migrænøst infarkt indgår i ICHD-3, den internationale klassifikation af hovedpinesygdomme, og betragtes i dag som en komplikation, der i sjældne tilfælde kan opstå ved migræne med aura.
Dansk Hovedpine Selskab blev grundlagt i 1969 af danske hovedpineforskere. Selskabet arbejder for at fremme hovedpineforskning og styrke viden om hovedpine blandt læger, andre sundhedsprofessionelle og befolkningen.