Debat: Migræne er en folkesygdom
Migræne er fortsat underdiagnosticeret og underbehandlet, men det behøver ikke at være sådan.
Migræne kan behandles, og for mange mennesker er det muligt at få færre og mildere anfald. Der findes i dag flere effektive behandlingsmuligheder, som kan tilpasses den enkelte patient. Det gælder både forebyggende behandling og behandling af anfaldene.
Desværre mangler der viden om de tilgængelige behandlinger og brugen af dem. Det gælder både i sundhedsvæsenet og hos personer med migræne. Samtidig er der behov for opfølgning, når den første behandling ikke hjælper tilstrækkeligt. Der er behov for en mere målrettet indsats, så flere får stillet diagnosen og tilbudt relevant behandling.
Det er netop på den baggrund, at Nationalt Videnscenter for Hovedpine i uge 39 kører Migræne Fokus Uge, hvor oplysning og fakta skal modvirke misforståelser og få flere til at søge hjælp og behandling.
Påvirker hverdag, familie og arbejde
De fleste af os har hovedpine fra tid til anden. Men for mange er hovedpinen tilbagevendende migræne, der påvirker hverdagen, familielivet og arbejdslivet.
Migræne er ofte ledsaget af kvalme og overfølsomhed for lys og lyd. Hos nogle optræder også aura, typisk som forbigående synsforstyrrelser. Uden behandling varer hovedpinen hos voksne typisk 4 til 72 timer og forværres ofte ved almindelig fysisk aktivitet.
Mere end hver tiende dansker har migræne. I Sundhedsstyrelsens rapport om sygdomsbyrden fra 2015 blev det opgjort, at erhvervsaktive med migræne havde 3,8 mio. ekstra sygedage om året sammenlignet med erhvervsaktive uden migræne.
Derfor skal vi se på migræne som det, den er: En folkesygdom.
Skal prioriteres
I Nationalt Videnscenter for Hovedpine mener vi, at der er brug for at give personer med migræne bedre og mere viden om, hvornår de bør søge hjælp. Vi vil også gerne støtte de praktiserende læger med konkrete redskaber til at stille diagnosen, afprøve behandlingen og følge op på effekten.
En bedre indsats kræver, at hovedpine bliver taget alvorligt, at behandlingen bliver fulgt op, og at der er adgang til specialistvurdering, når der er behov for det. Det kan give flere et bedre liv med færre invaliderende anfald og mindre fravær fra arbejde og uddannelse. Det er en opgave, vi skal prioritere hele året.