Migræne koster milliarder i Danmark
Migræne er en af de mest udbredte neurologiske sygdomme, og den rammer mange i deres mest produktive år som voksne. Migræne er således årsag til 14 procent af samtlige sygedage på det danske arbejdsmarked.
Det er dyrt for samfundsøkonomien. Den nye analyse kommer frem til, at migræne årligt koster op mod 1,6 mia. kr. i tabt produktivitet, mens det samlede tab over en livstid kan nå 33,4 mia. kr. afhængigt af beregningsmetode.
”Migræne er en folkesygdom, som koster milliarder af kroner. Selv om sygdommen rammer de fleste i deres mest produktive år som voksne, er migræne underdiagnosticeret og underbehandlet. Der er store gevinster for samfundsøkonomien og for den enkelte, hvis vi kan sikre, at flere får en optimal behandling,” siger leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine, professor Messoud Ashina.
Milliardudgift ved migræne
NIHE-rapporten har data fra 110.000 danskere, som enten har fået stillet diagnosen migræne på et hospital eller har indløst minimum to recepter på migrænemedicin indenfor et år.
Rapporten omfatter således formentlig en gruppe af svært belastede personer med migræne og et mindre udsnit af det samlede antal voksne danskere med migræne, som er på minimum 400.000 personer.
Nationalt Videnscenter for Hovedpine udsendte i 2024 en hvidbog, hvor omkostningerne ved migræne i Danmark blev anslået til 3,6 milliarder kroner. Det er formentlig et mere dækkende tal, forklarer Messoud Ashina:
”Langt de fleste kommer ikke på et hospital med deres migræne, og derfor er det en helt særlig gruppe, der er medtaget i NIHE-rapporten. Man kan sige, de er toppen af isbjerget, når det gælder migræne i Danmark,” siger han.
Mange udenfor arbejdsmarkedet
NIHE-rapporten viser, at personer med migræne har i gennemsnit en lavere indkomst end personer uden sygdommen og er oftere uden for arbejdsstyrken. Omkring 26,6 % af migrænepatienter står uden for arbejdsmarkedet, mod 19,1 % i en sammenlignelig kontrolgruppe.
Rapporten peger også på, at især patienter med svær migræne er hårdt ramt: Her er over 40 % uden for arbejdsstyrken, og indkomsttabet er markant højere.
Optimal behandling til flere
Forskerne anbefaler, at produktivitetstab fremover indgår i vurderingen af nye behandlinger i sundhedsvæsenet. Ifølge rapporten kan bedre og tidligere behandling ikke kun forbedre patienternes livskvalitet, men også reducere de store samfundsøkonomiske omkostninger.
Det er professor Messoud Ashina enig i:
”Der er gode behandlingsmuligheder for migræne, men mange kender ikke til dem. Det skal vi gøre noget ved, så flere kan få lov til at bidrage fuldt ud på arbejdsmarkedet og i deres eget liv. Det vil gøre en forskel både for den enkelte og for den samlede byrde, som migræne er for samfundet,” siger Messoud Ashina.
Nationalt Videnscenter for Hovedpine udgav i 2025 et analysenotat, som stillede skarpt på hovedpinesygdommes konsekvenser for arbejdslivet. Også den viste, at produktionstabet ved hovedpinesygdomme som migræne er stort og formentlig undervurderet.